At kunne se og fastholde motivet er det enkle koncept der kræves for at kunne tage gode billeder. Ofte begrænser vores manglende kendskab til vores udstyr os i at se motivet og vi koncentrerer os i stedet om kameraet og forsøger desperat at huske på om den runde dims skal stå på ”P”, ”racerbil”, ”B” eller ”tulipan” – og når vi så endelig er klar, er hunden forsvundet og godbidderne spist… Denne artikel skrev jeg oprindeligt til Islandsk Fårehundeklubs medlemsblad "Islandshunden" i sommeren 2007, men jeg ser ingen grund til at andre ikke også skulle kunne få glæde af den.

OPDATERET Hvalpene er nu tæt på at være 7 uger gamle og er for alvor begyndt at udforske de nære omgivelser. Der er kommet fart over feltet og der prøves kræfter med alt, lige fra legetøj, de andre hvalpe, mor Alma og onkel Eili mens farmand Naskur holdte sig klogt langt i baggrunden. Som du kan se af de seneste billeder er der virkelig begyndt at komme fart over feltet og hvalpene har travlt med at lære nogle af de mange ting de skal lære inden de om et par uger fortsætter deres liv hos deres respektive familier.

Onsdag d. 16 april 2008 - 16 dage gamle - havde alle 4 hvalpe fået øjne. Det varer lidt endnu før de kan se noget og også lidt endnu før end de kan høre hvad der foregår omkring dem.

Så er der kommet besked fra Dansk Kennel Klub og Kennel Summardáin er nu en realitet. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at få et kennelnavn uden at have en tæve og dermed mulighed for opdræt. Det skyldes det faktum, at hanhunden jo leverer 50 % af generne ved enhver parring og jeg mener det er vigtig, at hanhundeejeren er lige så seriøs som opdrætteren (ejeren af tæven). Denne tilgang til avlsarbejdet betyder også, at jeg har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse.