| Disa, årets feriehund nr 2 er ankommet |
|
|
|
| Tuesday, 20 July 2010 | |
Disa er ankommet. En robust dame fra landet. Naskur og hun hilste pænt på hinanden og så trissede de begge bare rundt, stille og roligt. Første gang jeg gik med dem begge, mødte vi Simba – den store golden retriever han på 11 år, som vi har fortalt om før i forbindelse med feriebarnet Dögun. Klik på "mere" for at se videoen vi optog i haven den første dag.
Disa gik glad hen til ham og han blev vist helt forelsket. Efter at have hilst på Simba lagde Disa op til leg, men så smed hun sig på ryggen for at blive nusset af Simbas menneskefar i stedet for. Vi har fået at vide at Disa ikke gider lege, men det fik hun modbevist, da hun satte gang i en ældre, kastreret hanhund på vores gåtur dagen efter. Vi slap hundene løs og så drønede de der ud af. Sjovest var det at lege fange-leg på nogle store sandbunker, hvor det gik op og ned imellem bunkerne. Naskur syntes på et tidspunkt at nu var det nok og han kunne åbenbart se at det var Disa, han skulle stoppe. Disa var helt udkørt bagefter og da hun fandt en lille vandpyt, så det ud som om hun havde lyst til at blive stående i den, hun vendte tilbage til den hver gang vi skulle gå videre og jeg tænkte ”nu lægger hun sig snart i vandpytten” det så virkelig ud som om hun havde lyst til det. Da vi kom hjem fyldte jeg lidt mere vand i det lille bassin, vi har købt til hundene og det var dejligt syntes Disa. Hun er meget glad for at plaske med vand – også det der er i vandskålen – hvilket ikke er så smart, når der ikke er nogen hjemme til at fylde op i skålen igen. Det må være noget hun har lært af sin bofælle Blida, vil jeg tro, for vores Eili (Blidas hvalp) gjorte det samme.
I går da jeg var i gang med at gøre rent på badeværelset, kom hun ind, snuppede min svamp og lagde op til leg i stedet for det der rengøring. Støvsugeren vil hun også gerne lege med. Hun hoppede i dag op i træet og gik ubesværet ud på en gren og hoppede ned igen – hvor har hun lært det??? I Sverige måske? En modig dame, må man sige :-)
|
| < Forrige |
|---|