Kempa blev bedste baby på Islandsk Fårehundeklubs årlige klubshow, som afholdtes i forbindelse med klubbens årlige træf. Klubbens træf foregår til og med søndag på Treldenæs Camping.
Dommeren, Ambjörn Lindqvist fra Sverige skriver i kritikken: "et kraftfuldt, men feminint hoved, udmærkede proportioner, velbåren hale, udmærkede vinkler, veludfyldt brystkasse, rør sig med udmærket bevægelse, udmærket pels og temperament".
Et stort tillykke til Kempa, Bodil og Jørgen, samt til mor Tira (og familie) og til farmand Naskur.
Overskriften er faktisk ikke dækkende, den er faktisk forkert. Her ér allerede blevet stille! Glossas familie er tilbage fra Holland og har hentet hende i eftermiddag. Hun blev meget glad for at se dem og det var helt tydeligt, at her kom nogle mennesker som Glossa har et helt særligt forhold til.
Det har været en fornøjelse at passe Glossa. Hun er en rigtig glad og ivrig hvalp. Glad og logrende overfor næsten alt og ivrig efter hele tiden at lære noget nyt. En kvik og hurtigt opfattende hvalp som ikke kun hendes familie, mens også hendes opdrætter, kan være rigtig stolt af.
Vores egen ferie (som Gnaske kommer til at deltage i) starter den kommende weekend og "Feriepension Summardáin" er nu under afvikling [for i år]. Vi er dermed tilbage i de vante rammer - og der er kun Gnaske til at holde os med selskab - og så ventetiden til vi skal til Schweiz og parre Gnaske...
Søde, rare, tålmodige, venlige, dejlige Disa. Vi prøvede at overbevise hendes ejer om, at hun ikke behøvedes at tage hende med hjem, men det virkede ikke. Nu har vi kun en masse pels tilbage. Men heldigvis kan vi besøge Disa og måske får hun brug for at komme på ferie en anden gang. Der har ikke været meget bøvl med hende. Hende kan man tage med over alt. Hun kan være sammen med alle, store, små, fire- og tobenede. Lige så rar hun selv er, lige så rare mener hun alle andre er. Det bliver svært at erstatte hende som legetante for Glossa.
Og hun prøver og prøver at få Naskur til at lege trækkeleg, men forgæves... Det er sjovt at se den respekt Glossa viser overfor Naskur. I menneskeøjne og ører, har han ikke gjort noget for at opnå denne respekt, men vi gætter på at det er den måde han hviler i sig selv, hans overskud til ikke at have nogen ejerfornemmelse overhoved, hverken over for mad eller legetøj. Glossa omgås ham på en helt anderledes ydmyg måde end hun omgås Disa, som hun bare sprang på. Man kan se at hun ikke er bange for ham, men bare underdanig på en måde.
De seneste dage har budt på en del besøg af familie fra ind- og udland, så der har været masser af børn og voksne omkring hundene. Det har så betydet, at der ikke har været så megen tid til at følge op på de små daglige historier, noget vi må få gjort noget ved de sidste dage hvor Glossa stadig er her (Disa er rejst hjem i dag). Her er allerførst en lille ferievideo...
De seneste dage har budt på en del besøg af familie fra ind- og udland, så der har været masser af børn og voksne omkring hundene. Det har så betydet, at der ikke har været så megen tid til at følge op på de små daglige historier. Disa er rejst hjem i dag, men minderne er fanget på video i feriedagbogen :-)
Glossa er en utrættelig lille dame. Hun kan lege uafbrudt og hvis Disa eller en af os ikke gider lege med hende, leger hun bare for sig selv. Hun har forbavsende god kontrol over sin motorik allerede og er hurtig som et lyn. Hun er selvstændig, nysgerrig og tillidsfuld.
I de 2 seneste uger, hvor de fleste mennesker og hunde har holdt ferie, har Kempa været til hundetræning ikke mindre end 3 gange! De 2 trænere havde nemlig arrangeret en ekstra træning sidste lørdag, med teori i klikkertræning og med soignering af hunde (kigge tænder, på bord, børste, ordne negle m.m.), og hvor det så var en helt tredie dygtig træner, som primært stod for undervisningen. Det var meget intensiv træning, for hver gang var der kun 2 eller 3 hvalpe til træning: 1 træner per hund, så fuld valuta for pengene. Den ene træner havde taget sin egen voksne hund med, og den var så med til at lege i kravlegården.
Bassi, en af kun 2 hvalpe fra Eili, ser ud til at blive verdens første islandske fårehund i Qatar og bliver dermed en mere berejst herre end mange af os hundeejere. Bassis familie er i fuld gang med at pakke og hele familien, inkl. Bassi og 2 katte, drager midt i august måned til Qatar for en periode på 2-4 år. Det er ikke kun på landkortet, at der ser langt ud fra Danmark - eller Island - til Qatar. Der er rigtigt langt, og det er vel nærmest to modsætninger der mødes når man sætter en islandsk fårehund ud i ørkenen i Qatar...
I dag har Disa og jeg haft lidt tøsetid sammen. Vi har gået tur uden hanner og barn. Det var hyggeligt. Vi snakkede med to andre damehunde og legede lidt med den ene. Jeg slap Disa løs og hun forsvandt et par gange ind i noget krat, men kom straks hen til mig, når jeg kaldte.
Glossa er ankommet til ”feriepension Summardáin” og vi har således 3 hunde i øjeblikket: vores egen Gnaske (Naskur), der fylder 6 år i august, Disa, på 4 år og så Glossa som kun er ca. 5 måneder. Glossa, er en hvalp efter Dögun, sommerens første feriehund, og vi passer Glossa mens hendes familie er på ferie i Holland (Glossa wensen haar familie een heerlijke vakantie).
Disa har været ved os i lidt over en uges tid nu. Det er ikke så meget vi har fået skrevet, ikke fordi der ikke har været noget at skrive om, men mere fordi vi alle har lavet så mange ting, at der ikke har været tid til at sætte sig foran computeren og skrive. Disa har bl.a. været med på besøg hos Bassi på Sjælland.
Disa er ankommet. En robust dame fra landet. Naskur og hun hilste pænt på hinanden og så trissede de begge bare rundt, stille og roligt. Første gang jeg gik med dem begge, mødte vi Simba – den store golden retriever han på 11 år, som vi har fortalt om før i forbindelse med feriebarnet Dögun. Klik på "mere" for at se videoen vi optog i haven den første dag.
Det er utroligt, så hurtigt udviklingen går med Kempa, og de fysiske forandringer kan næsten ses fra dag til dag. Tandsættet er ved at blive udskiftet, og vi kan se de små mælketænder løsne sig og forsvinde - men ingen ved hvorhen! Næste dag er spidsen af en ny tand allerede tittet igennem som erstatning for den mistede. Der sker også så småt forandringer i pelsen - især synlig på halen, hvor de nye lange og mere stride hår har givet en punker-lignende halefrisure. Kempa har jo hele tiden taget fint på i vægt, selv om hun ikke har været særlig meget interesseret i foderet og stort set aldrig har spist helt op.
Kempa har den sidste uges tid været "berøvet" noget af sin frihed på egen hånd ude i haven, fordi hun har stresset meget med at gø over alle de svaler og fasaner, vi har her. Derfor har vi nogle dage prøvet at undgå stress-situationer, og hun har haft line på de fleste gange, hun har været ude. Vi håber på, at det hjælper. Her i formiddag kunne jeg så konstatere, at det har hjulpet meget. Hun opførte sig pænt, da der blev lukket op for friheden igen.
I forrige uge havde vi behov for at "låne Kempa ud" 2 gange, hver gang i ca. 5 timer. Nu er det jo ikke alle og enhver, der må låne trunten, men Dorthe og Bernt, som vi for nylig er kommet i kontakt med, må godt. De var heldigvis friske til at "låne" hende med ret kort varsel, og prøve, hvordan det er at få en IF-er i huset igen. Sikkert en udfordring, for der er jo markant forskel på en ret livlig hvalp som Kempa og en voksen IF-er, som Dorthe og Bernt har været vant til, i de sidste mange år. Men som Bernt rigtigt sagde, da vi mødtes første gang: "Vi kan lige så godt prøve med det samme og komme igang, for hvis vi skal vente til hun er velopdragen og helt uden unoder, varer det jo alt for længe!"
I dag mødtes Kempa med mor og far og familier, hjemme hos sin egen familie i Midtjylland. Det blev et rigtigt hyggeligt gensyn med både 2 og 4 benede og både mor Tira (Ishundurs Tyra) og farmand gnaske (Grimsnes' Naskur) var godt tilfredse med udfaldet indtil videre. Kempa er en rigtig glad og nysgerrig hvalp og forsøgte flere gange atsætte lidt fart i både mor og far.
Billeder af nogle af de mere end 60 islandske fårehunde [og deres ejere] som deltog på World Dog Show i Herming. Der vil løbende blive lagt billeder ud de kommende dage.
Kampvægt på 7 kg. er vist ca. halv voksenvægt for en IF-tæve, så på den måde er Kempa nu "halv-voksen"! Ellers er hun stadig på alle andre områder en rigtig hundehvalp. Forrige onsdags hvalpetræning var teoriaften uden hund, hvor hundeførerne sammen med træneren skulle se et "ældre hvalpehold" til prøve, og lære af dem. Så altså friaften for Kempa.
Grüezi mitenand - eller måske rettere hej allesammen. Gnaske er begyndt at lære schwitzerdietsch og arbejder flittigt på at sige "chuchichäschtli" og "chäs-chüechli". Grunden til dette er, at vi omkring nytår fik en henvendelse fra Schweiz vedrørende en parring som vi finder spændende.
Hvalpetræning i denne uge gik igen OK, med fuld opmærksomhed hos Kempa halvdelen af tiden, men også ind imellem ret ukoncentreret. Hvalpeholdet træner oppe i et hjørne -, og så er der 2 hold hunde mere igang længere nede på pladsen. Så der er mange ting, Kempa synes, hun skal holde øje med! I frikvarteret var hvalpene denne gang i kravlegården to ad gangen for at lege. Kempa var lige som sidst sammen med en lille "bomuldshund", som glad fandt sig i, at det var Kempa, der var styrmand i det show - og begge nød det. Det er dog aftalt, at Kempa næste gang skal sættes sammen med en anden (stærkere) hvalp i kravlegården, så det ikke er hende, der "ligger øverst" hele tiden.
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var ”prinsessen” på vej hjem med sin familie. Ja, jeg er begyndt at kalde hende prinsessen fordi hun er en prinsesse, så fin, ren og feminin.
Jeg observerede forleden dag, at Dögun gik og tyggede/suttede på et eller andet. Fik åbnet hendes mund, så det faldt ud. Det var en lille bitte sten. Har fundet sten på gulvet og tænkt at den nok er kommet ind med vores sko, men i dag gentog hun denne besynderlige aktivitet. Jeg ville se hvad hun nu tyggede på og ud faldt en lille bitte sten. Hun fik lov til at få den igen og så suttede hun videre på den.
Nu er der ikke mange dage tilbage til Dögun skal se sin familie igen. Det bliver spændende at se hvor glad hun bliver. Men det bliver lidt kedeligt her, kun med èn hund. Jeg elsker at lege med hunde og Dögun er heller ikke sluppet fri. Hun har lært lidt af hvert – klatret i træer, sprunget over stangen og igennem ringen, hoppet op på baljen og i går gik hun såmænd igennem tunnellen!
Onsdag aften i forgangne uge var Kempa med Bodil til første træningsaften på hvalpeholdet, - og jeg kiggede på fra sidelinien. Inden hvalpene skulle i aktion, var der gennemgang af lidt teori - og så gik det løs! Kempa var, som de fleste af de andre hvalpe, meget ivrig. Hun gøede højest, og ville gerne bare lege og pjatte med nærmeste hvalp - men det gik faktisk OK med træningen også. Kempa var halvdelen af tiden inden for rimelig pædagogisk rækkevidde, og indkald gik rigtig godt, men blev så lige forlænget med en tur videre til nærmeste hvalp.
I dag har Dögun været her i 2 uger og der er [desværre for os] kun lidt over en uge til hun igen skal forenes med sine ejere og hunde-søskende. De sidste par dage har været ren hygge – gnaveben fra Slagter Fisker (det hedder han altså), ture i skoven, lidt kissemisse med Simba og hygge i haven, hvor Dögun bl.a. er begyndt at lære agility.
Det er med sorg at vi må meddele at Eili ikke længere er iblandt os. Pludselig opstået og uhelbredelig sygdom, gjorde det desværre nødvendigt at sige farvel til ham sidst i februar 2010.
I lørdags besøgte vi vores søn i Århus, så Kempa kunne lære ham lidt at kende. Det udviklede sig til "en større fest" for Trunten, for hun mødte også vores datter og hendes veninde der. Desuden var vores barnebarn Sofus, som vi passede, også med. Da vi skulle aflevere Sofus hjemme sidst på dagen, måtte vi ikke køre igen for Sofus, inden hans gode legekammerat havde set Kempa, som Sofus er utrolig glad for - og vist også mener er "lidt hans hund".
Vi er nu startet på anden uge for feriebarnet Dögun og hun færdes efterhånden hjemmevant i kvarteret. I Mandags fik sågar Simba (den gamle golden retriever han jeg har omtalt tidligere) et stort slik lige på næsen. Simba forsøgte at gøre gengæld, men fik lige vist et par tænder. Undrende gik han over til gnaske for at “pisse over kors”, så på den front er alt som det plejer.
Vågnede allerede kl. 6 i morges ved den nu velkendte “donk” lyd. Som altid øges frekvensen, donk, donk, donk, så snart der er øjenkontakt. Både Dögun, gnaske (Naskur) og jeg trængte til at tisse (måske det er alderen vi begynder at mærke), så vi gik ned – de to hunde i haven og jeg på toilettet. På det tidspunkt var det egentligt dejligt vejr, lidt tidligt tænkte vi alle og gik ovenpå for at at tage en time til.
To nye undersider har fundet vej til hjemmesiden (i højre side). Den ene beretter lidt om Dögun, vores feriehund, og den anden er nyhedsmails fra Kempa, Naskurs datter fra kuldet med Tira - og du kan læse meget mere om Tira her.
I dag har Dögun og Naskur repræsenteret racen. En ung pige, der efter grundig søgen, havde besluttet at det skal være en IF’er hun skal have, kommer på besøg i dag med en hundeglad veninde, for at se hundene live. Man skulle tro at Naskur og Dögun havde aftalt slagets gang, for der gik ikke ret mange minutter, så lå de begge med bugen i vejret og blev nusset igennem af disse søde piger.
Donk, donk, donk er det første man hører når man slår øjnene op om morgenen. Et par mørke hengivne øjne stirrer intenst på en og frekvensen af “donk” øges betydeligt så snart man får øjenkontakt.
Kempa vejede 5,1 kg på sin 11 ugers dag d. 25.5 (badevægt). Svalerne jagtes stadig noget, selv om det var lidt mindre igår. Vi er ved at skifte langsomt over til andet foder, og hun har de sidste par dage spist rationen helt op. Hun virker noget mere interesseret i maden nu, og tømmer skålen hver gang.
Dagen i dag er også værd at berette om (-: Dögun og Naskur har været alene hjemme en hel arbejdsdag. Ja Naskur er jo i hjemlige omgivelser, så det er ikke noget problem for ham. Dögun ser ud til at have klaret det fint. Hun sagde ikke noget, da jeg kom hjem og virkede helt afslappet da hun modtog mig behersket og venligt.
Til morgen vågnede Dögun op i Gnaskes (Naskurs) hundekurv - udhvilet og vel tilfreds. Han bruger den alligevel ikke, da han hellere vil ligge direkte på et køligt gulv i sommermånederne. Vi startede dagen med en god gåtur efterfulgt af morgenmad, side om side. Dögun har fundet ud af, at Gnaske ikke tager hendes mad og har sat spise tempoet lidt ned. hun er dog stadig færdig længe før Gnaske og står så og kigger på. I dag fik hun lov at snuse til den netop tømte skål og gik så væk - uden at tisse på den.
Igår hentede vi så Kempa hjem fra hendes pinseferie hos Annie, Jan, "Nr. 5", og Tira. Som det tydeligt fremgår af Annies hjemmeside, har der været "kul på kedlen" på Konkylievej i pinsen. Trunten har nydt det i fulde drag, - det har værterne og naboens hvalp vist også, - og vi var meget glade for, at vi i forbindelse med købet kunne lave denne lille ferieaftale med Annie.
I dag tog Dögun den bid som Naskur smed udenfor sin skål. Efter luftning og fodring går de begge op ovenpå for at sove videre sammen med mig. Jørgen skal på arbejde. Vi leger lidt i haven i formiddag. Dögun løfter halen i vejret og løber glad efter en bold og kommer tilbage med den. Naskur og hun løber efter bolden på skift. På et tidspunkt løber de begge to, men opdager det, sætter farten ned og ingen af dem tager bolden. De bliver vist aldrig uenige de to. Toget lægger hun ikke mærke til.
Da jeg kommer hjem om morgenen, kan jeg høre at Dögun gør lidt for at fortælle at der kommer nogen. Da nøglen bliver sat i, bliver der helt stille. Døren åbnes og der er ingen Dögun – hun står i sikker afstand i døren ind til stuen, uden at sig en lyd. Meget lettet da hun opdager at det kun er feriemor, der kommer hjem. Naskur gider ikke engang komme ned og kigge, hvem der kommer, han er så vandt til det.
Dögun ankommer sammen med mor, far og to hundesøstre. Det er nok ikke gået helt op for hende, at hun om lidt bliver alene tilbage hos os og vores Naskur. Da mor, far og søstre kører uden hende, tænker hun at de bare skal et ærinde og kommer tilbage om lidt. Hun lader som om hun er ligeglad.
Kempa har været ude at køre i bil hver dag siden vi hentede hende. Små korte ture de første dage, og de seneste dage lidt længere ture. Så idag skal køreprøven bestås, når jeg i eftermiddag skal køre hende på pinseferie på Sjælland hos mor Tira. En vigtig test!
I dag er det 10 uger siden vi fik den fantastiske og glade nyhed, at nu havde Tira født en tævehvalp. Vi bliver stadig varme om hjertet, når vitænker tilbage på den dag.
Nat: Det er (forhåbentlig) sidste gang vi omtaler sovesituationen, som stadig er fin - Kempa sover bare om natten, og det næste stykke tid stadig med åben dør til soveværelset!
Formiddag: Lege og træne lidt med Bodil. En lur. På med selen og gå en lille tur med Bodil ned ad vejen, - oplevede her biler, cykler og de skotsk højlandske køer og kalve lidt på afstand. Hun gøede ikke ved synet af dyrene. Ved indkald ude er hun som en lille raket, "at rulle øves", og "læg dig" går helt fint.
Kempa sov i nat i sin nye kurv, som nu er flyttet ud i bryggerset på sin blivende plads - og sov hele natten - som de forrige, med døren åben ind til soveværelset.
Idag sov Kempa helt til kl. 7.00, men ganske vist med indlagt tissepause kl. 04.15, hvor hun selv kom og sagde, at hun godt lige ville ud. Ikke så sært - Bodil havde set at hun drak vand helt uhæmmet sidst på aftenen. Ellers var der ro på damen.
Kempa opfører sig dejligt, men hun er jo en rigtig hvalp, og sådan nogle undersøger jo alt, hvad de ser og møder, - putter det i munden, - og tygger på det, så der skal jo holdes meget øje med, - og opdrages lidt.
Også 3. nat sov Kempa helt igennem, og vågnede først, da en af os stod op, og kom så ind i soveværelset. I nat havde vi nemlig flyttet sovepladsen ud i bryggerset, men med åben dør ind til soveværelset.
Her lige lidt om, hvordan det går - og det går bare rigtig godt. Bodil og Kempa gik til ro kl. 22 i aftes, og så vågnede Kempa kl. 05.30, - men kun fordi Bodil stod op - ellers havde hun nok klaret en halv time mere.
"Førsteholdet" har nu rundet 7 uger og der er kun en uge til, at den første hvalp flytter til sit blivende hjem. Vi besøgte hvalpene, Tira, Annie & Jan dagen inden deres 7-ugers dag og ved, at denne er blevet fejret på behørig vis - med dyrlægebesøg, vaccination og hvalpetest.
Den 31. marts 2010, fylder hvalpene fra Naskurs anden parring 2 år. Hvalpenes mor er Solfaxas Litfrid Fenja (i daglig tale Alma) og er opdrættet af Kennel Raudur. Herfra skal lyde et stort tillykke til alle hvalpene og deres familier!
Ishundurs Tyra (i daglig tale Tira) er nedkommet med 4 hvalpe fra parringen med Grimsnes' Naskur (i daglig tale Naskur). Parringen fandt sted i januar 2010. Der er født 1 tæve og 3 hanner som alle er sunde og velskabte, og har det godt. Vægtmæssigt ligger de spredt over ca. 100 gram, med tæven på næsten 300 gram som den største.
Ishundurs Tyra (08144/2005), i daglig tale Tira, er blevet parret med Grimsnes' Naskur, i daglig tale Naskur. Tira har A hofter, et HD indeks på 113 og er øjenlyst uden anmærkninger. Naskur har B hofter, et HD indeks på 108 og er øjenlyst flere gange uden anmærkninger. Tira er blevet scannet og som du kan læse på Tiras hjemmeside, er der nu hvalpe på vej.
Vi har modtaget en hilsen fra Bassi, den ene af hvalpene fra kuldet mellem Frikka og Eili: Bassis familie skriver: Bassi er lige blevet vaccineret for første gang hos dyrelægen og fået ormkur. Han tog det helt fint, men han blev også lokket lidt med godbider, så han lagde slet ikke mærke til, at dyrelægen stak ham (havde alt for travlt med at guffe):-) - han skal så vaccineres igen om 1 mdr. og så igen om 4 mdr. - og så skulle hans hundepas være klart lige inden sommerferien.
Mandag d. 23. november 2009 fylder Eili (Gladur Eilifur, 00070/2006) 4 år. Eili er fra Kennel Gladur i Nordjylland og er vores anden islandske fårehund. Han er en er en sund hund med et godt og nysgerrigt sind.
Eili er far til et enkelt kuld hvalpe bestående af en hun og en han. Vi har bevidst valgt at vente med parringer, da han har været meget lang tid om at blive voksen rent mentalt, og det er først i det sidste års tid, at man har kunnet se og mærke den voksne hund i ham.
Den 16. november 2009, fylder Kennel Gladurs "F-kuld" 2 år. Da det er samtidig er hvalpene efter Naskurs første parring, synes vi også det skal fejres her på siden. Et stort tillykke herfra til alle hvalpene og deres familier!
Liv og Malthe, min niece og min nevø, er 2 herlige unger som ovenikøbte synes det er sjovt at blive fotograferet. Liv er begyndt i "0." klasse, det der vist engang hed børnehaveklasse og Malthe, han er blevet børnehavebarn... Killingerne, det er Bellas. Klik på "Læs videre" for at se billederne.
OPDATERET MED VIDEOKLIP Om få dage - torsdag d. 15. oktober - fylder Frikka og Eilis hvalpe 8 uger og er dermed klare til at flytte hjem til deres familier.
Hvalpene gennemgik deres hvalpe-mental-test da de fyldte 7 uger og det er 2 rigtigt gode og sunde hvalpe, såvel fysisk som psykisk, der nu for alvor skal til at tage fat på deres helt eget liv.
Bjørk & Bassi runder 6 uger torsdag d. 1. oktober. Der er således kun lidt over 2 uger til at de flytter hjemmefra og sammen med med deres kommende familier. Der er fart på og der er mange ting der skal undersøges, og disse uger er nogle af de allervigtigste i hundens liv overhovedet.
OPDATERET MED VIDEOKLIP Hvalpene efter Frikka og Eili blev tre uger i torsdags (d. 10. september 2009). De er glade, livskraftige og trives rigtigt godt. De er vokset meget siden vi så dem sidst. De tager rigtigt meget på i vægt, hvilket til dels skyldes at de kun er 2 hvalpe i kuldet og derfor får rigeligt med modermælk. Men, som med mennesker, så med hunde; i den alder er der er ikke noget så godt som modermælken...
Gladur Frande - i daglig tale Thor - Har fået præmieringen EXCELLENT på Islandsk Fårehundeklubs åbne udstilling i Silkeborg, søndag d. 6 september 2009.
Gladur Frande er en hvalp fra Kennel Gladurs F-kuld - det kuld som vores ene hanhund, Grimsnes' Naskur, er far til. Kennel Summardáin ønsker Gladur Frandes ejere og Kennel Gladur tillykke.
Hvalpene efter Frikka (Tværskovs Frenja) og Eili (Gladur Eilifur) blev født torsdag d. 20. august 2009. Efter en barsk drægtighedsperiode hvor Frikka har været alvorlig syg, blev hvalpene endelig født torsdag morgen. En scanning under drægtigshedsperioden viste 3 hvalpe, men den sidste er desværre død efter Frikkas sygdomsforløb.
Efter flere års søgen fandt jeg endelig Mark Watsons bog "A research on the ICELAND DOG", udgivet i 1956 af Mark Watson, efter at han gennem et par år havde forsket intensivt i den islandske fårehund og dens oprindelse. Bogen som jeg fandt i en amerikansk antikvarboghandel stammer fra "Monfret Cynological Library"
Vi venter endnu, men der kan ikke være længe til fødslen...
Om en lille uge forventes hvalpene efter Tværskov's Frenja (Frikka) og Gladur Eilifur (Eili) født. Denne artikel viser nogle billeder af Eili, både som hvalp og som voksen...
Fredag mødtes vi med Dorthe og 3 af hendes hunde på stranden øst for Hanstholm. Det blev et par fantastiske timer for hundene - og os - og det var en fornøjelse at se Naskur og Eili boltre sig med Stilla, Hekla og Emma på stranden og i ralsøerne tæt på kysten
En "slapper" i haven - med kamera - kan give nogle sjove og spændende resultater. Efter at have læst et par af Bryan Petersons bøger, den ene om lukketid (understanding shutter speed), den anden om at komme helt tæt på (understanding close-up photography), fik jeg lyst til at prøve det selv. Og hvad er mere nærliggende end at prøve med de blomster der gror lige udenfor døren?
Tværskov's Frenja, i daglig tale Frigga, er blevet parret med Gladur Eilifur (Eili). Frigg har A hofter og et indeks på 104, mens Eili også har A hofter og et indeks på 122. Indavlsprocenten er på 0,9%, hvilket er under gennemsnittet for avl med islandske fårehunde i Danmark. Siden vil snarest blive opdateret med mere information.
Den 31. marts 2009, fylder hvalpene fra Naskurs anden parring 1 år. Hvalpenes mor er Solfaxas Litfrid Fenja (i daglig tale Alma) og er opdrættet af Kennel Raudur. Herfra skal lyde et stort tillykke til alle hvalpene og deres familier!
Islandsk Fårehundeklub har krav om øjenlysning af alle islandske fårehunde i forbindelse med brug i avlen. Dette specielt for at sikre, at hunde med arvelig katarakt ikke bruges i avlen.
Den 16. november 2008, fyldte Kennel Gladurs "F-kuld" 1 år. Da det er samtidig er hvalpene efter Naskurs første parring, synes vi også det skal fejres her på siden. Et stort tillykke herfra til alle hvalpene og deres familier!
Der findes i dag utallige muligheder for at få hjælp med forskellige "hunde-problemer" og på bog-fronten såvel som i lokale foreninger og klubber er der sket en rivende udvikling. Alle disse mange tilbud er i høj udstrækning gode og vel mente.
Den 23. august 2008 afholdt familien Metzdorff og familien Pedersen familiedag. Det hele startede for snart rigtigt mange år siden, da Karla Kirstine Pedersen blev gift med Carl Metzdorff (min farmor og farfar), og for mange blev d. 23. august 2008 det første møde i rigtigt mange år - for mange andre, det første møde nogensinde.
Hundeudstillingen i Silkeborg d. 7. september var Dorthes dag - ingen tvivl om det! Ikke kun fik Sunnusteins Stilla Fálkastjarna, udover bedømmelsen "Excellent nr. 1", tildelt udstillingens "CERT". Kersins Linda fik også bedømmelsen "Excellent nr. 1" og Dorthe selv, blev af den tyske dommer Guido Schäfer, beskrevet som dagens bedste handler af Islandske Fårehunde. Et stort tillykke til Dorthe og Kennel Fálkastjörnu.
Har man mere end én hund har man ind imellem noget der minder om en flok. Der er selvfølgelig stor forskel på at have 2 hunde i forhold til at have 4, 5, 10 eller endnu flere hunde. Under alle omstændigheder er det spændende at se det spil der foregår indbyrdes mellem flere hunde.
På et engdrag ved Moesgård syd for Århus møder Kraka og de danske vikinger Skarphedin og hans lejesvende. I et stort slag om herredømmet over Moesgård sejrer Kraka og vikingerne, og erobrer Moesgård tilbage til danskerne. Skarphedin fanges af de danske vikinger og dræbes af Kraka under stor jubel fra den sejrsstemte menneskemængde.
LAND ROVER PRESSEMEDDELELSE - Som en del af 60-års jubilæums festlighederne, donerer Land Rover 60 biler til det britiske Røde Kors og dets søster selskaber rundt om i verden. Bilerne blev officielt overrakt til formanden for Røde Kors, HKH prinsen af Wales, i en have på Buckingham Palace. Halvdelen af de donerede køretøjer vil blive brugt over hele kloden, hvor de vil levere forsyninger og nødberedskab til dem, der desperat har brug for det. Dette er i forbindelse med naturkatastrofer, såsom cykloner, oversvømmelser og jordskælv.
At kunne se og fastholde motivet er det enkle koncept der kræves for at kunne tage gode billeder. Ofte begrænser vores manglende kendskab til vores udstyr os i at se motivet og vi koncentrerer os i stedet om kameraet og forsøger desperat at huske på om den runde dims skal stå på ”P”, ”racerbil”, ”B” eller ”tulipan” – og når vi så endelig er klar, er hunden forsvundet og godbidderne spist… Denne artikel skrev jeg oprindeligt til Islandsk Fårehundeklubs medlemsblad "Islandshunden" i sommeren 2007, men jeg ser ingen grund til at andre ikke også skulle kunne få glæde af den.
OPDATERET Hvalpene er nu tæt på at være 7 uger gamle og er for alvor begyndt at udforske de nære omgivelser. Der er kommet fart over feltet og der prøves kræfter med alt, lige fra legetøj, de andre hvalpe, mor Alma og onkel Eili mens farmand Naskur holdte sig klogt langt i baggrunden. Som du kan se af de seneste billeder er der virkelig begyndt at komme fart over feltet og hvalpene har travlt med at lære nogle af de mange ting de skal lære inden de om et par uger fortsætter deres liv hos deres respektive familier.
Onsdag d. 16 april 2008 - 16 dage gamle - havde alle 4 hvalpe fået øjne. Det varer lidt endnu før de kan se noget og også lidt endnu før end de kan høre hvad der foregår omkring dem.
Så er der kommet besked fra Dansk Kennel Klub og Kennel Summardáin er nu en realitet. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at få et kennelnavn uden at have en tæve og dermed mulighed for opdræt. Det skyldes det faktum, at hanhunden jo leverer 50 % af generne ved enhver parring og jeg mener det er vigtig, at hanhundeejeren er lige så seriøs som opdrætteren (ejeren af tæven). Denne tilgang til avlsarbejdet betyder også, at jeg har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse.
OPDATERET Mandag aften, d. 31. marts, fødte Alma (Solfaxas Litfrid Fenja) 4 hvalpe. Den første, en sort han, blev efterfulgt af 2 røde tæver. Til slut kom endnu en sort han. Det var en oplevelse at få lov at følge selve fødslen og sidde med de nyfødte hvalpe i hænderne. Alle hvalpene er fine, begge hanner med dobbelt ulvekløer på bagbenene og tæverne med enkelte. Mere information om hvalpene vil blive lagt ud snarest. Hvis du vil se billeder af de nyfødte hvalpe så klik her.
I 2008 var det 60 år siden at The best 4x4xfar så dagens lys. Landrover blev vist frem første gang ved Amsterdam Motor Show i april 1948 og blev lanceret som værende en bil beregnet til krævende arbejde. For mit eget vedkommende kunne jeg i 2008 fejre 20 års jubilæum som Landrover ejer - eller rettere som ejer af en kørende Landrover, for de første modelbiler fik jeg som dreng en del år tidligere...
OPDATERET - Så er Naskur i gang med sin anden parring. Denne gang med "Alma" (Solfaxas Litfrid Fenja 14769/2003). De har parret første gang d. 27. januar og vi satser på, at de parrer sig en til to gange endnu over de næste par dage. Parringen der foregik i dagligstuen hos tævens ejer viser, at Naskur ikke har præstationsangst på trods af at der er tale om et fremmed sted... Parringen er genetisk interessant fordi der i begge hundes aner indgår hunde fra to af de mere sjældne familer (Alma har "B4" familien i anerne og Naskur "B3").
En af hvalpene fra Dunas og Naskurs kuld er på ferie hos os i denne uge. Det er en oplevelse at få lov til at følge med i hvalpenes udvikling og samtidig en fornøjelse at kunne få lov til at passe dem på denne måde. Fregna er en bestemt lille dame og kan sagtens styre et par voksne hanner. Det ser i det store hele ud til, at Naskur og Eili nyder det lige så meget som Fregna.
Landmannalauger er et kraftfuldt vulkansk center i Torfajøkull området. Området er omgivet af farverige ryolit bjerge, skabt under vulkanudbrud gennem den sidste istid. Landmannalaugar betragtes som en af Islands naturlige juveler og de gode campingfacaliteter gør stedet til et af de mest besøgte i det Islandske højland.
Artiklen er opdateret med billeder af hvalpene fra vores forskellige besøg hos Sisse. De seneste billeder er taget på hvalpenes 7 ugers dag, d. 4. januar 2007.
Duna er d. 16. november nedkommet med 5 hvalpe. Hvalpene vejer mellem 320 og 360 gram. Kuldet består af 3 tæver og 2 hanner. Det var en fantasktisk oplevelse at se de kun knap 2 døgn gamle hvalpe. Små og skrøbelige ser de ud og dog så robuste og fulde af gå på mod. Alle så fine og perfekte...
Den Islandske Fårehund er en genetisk lille race og det er vigtigt, at man ikke avler ukritisk og/eller på dyr med arvelige sygsomme og mangler. Islandsk Fårehundeklub har vedtaget nogle avlrestriktioner for racen. Disse omfatter at hunden skal have opnået minimum en 2. præmie på en udstilling anerkendt af Dansk Kennel Klub. Derudover skal hunden være såvel HD fotografert og øjenlyst. Udstillingsresultaterne har længe været på plads og efter at vi nu har fået både HD fotograferet og øjenlyst Eili (Gladur Eilifur - 00070/2006) er han nu at betragte som værende avlsgodkendt.
William Heinesens Diamanter i mørket, beskriver det helt fantastisk: De drivende skyer har strejf af rustrødt, olivengrønt, mudderbrunt eller stengråt og lyset kan være edderblåt anløbet som nyhærdet stål. Og undertiden viser solen sig i sin nedgang og gyder et ulmende og underjordisk lys over havet og det vejrhærgede land.
Lige siden de første mennesker bosatte sig på Færøerne har grindehvalen været at betragte som en del af spisekammeret. Jagten på hvalerne, som hele året dukker op omkring øerne, i større eller mindre flokke, udøves med en entusiasme, der af udenforstående betragtes som barbarisk.
Island er et fantastisk land. Store lavamarker der strækker sig så lang øjet rækker. Barske landskaber skabt af vulkaner og gletchere. Samtidig et top moderne land med stolte traditoner. Island går direkte i blodet, så forbered dig på, at din første tur næppe bliver din sidste...
Hvalpene har mandag d. 17.december 2007 været ude for første gang. Ann har sendt en masse billeder og skriver: "Her er lige et lille indtryk af hvalpenes første tur ud i den kolde natur. De var alle 5 vilde med det og ingen af dem viste tegn på angst.
Er du en hund efter hilsner så send et elektronisk postkort direkte her fra siden. Klik på Send et kort, vælg et kort, udfyld det og send det til venner og bekendte... Indtil videre kan du vælge kort med motiver af Islandske Fårehunde og blomster.
Den 16. og 17. september blev Duna parret med Naskur, den ene af vores hanhunde. De har mødtes før og er altid kommet godt ud af det med hinanden. Vi bragte dem sammen lørdag d. 15. september, efter at Duna havde blødt i 9 dage. Hun afviste denne dag Naskur - noget som ikke så ud til at bringe ham ud af fatning overhovedet. Dagen efter tog vi Duna i pension og bragte dem sammen igen.
Det er forståeligt at NASA valgte at teste astronauternes månefartøjer her. Landet er Island. Et paradis for Land-Rover ejere og en fascinerende natur, som du ikke finder noget andet sted på jorden. Jeg har altid villet til Island, og i forbindelse med mit arbejde meldte chancen sig første gang i 1999.
At planlægge en tur til Island kræver omtanke. Med en befolkningstæthed på 3 personer pr. km2, siger det sig selv, at man ikke lige finder et værksted på hvert gadehjørne. Der skal mange stumper med. Det er utrolig hvad der rasler løs på en sådan tur.
Som udgangspunkt skal du kun køre i vand, hvis det er nødvendigt... Har du ikke monteret en snorkel, bør du ikke køre i dybere vand end servicehåndbogen nævner (ca. 50 cm). Har du monteret en snorkel, skal den selvfølgelig være HELT tæt!
Jeg købte min første Landrover i 1988 og har kørt Landrover lige siden. Den blev købt på grund af en drøm - en drøm der havde bestået siden drengeårenes model Landrovere... Ikke at jeg har haft mange forskellige - kun 3 i alt (der har kunnet køre) og 2 af dem har jeg stadig. Den ene godt nok i totalt adskilt stand, hvilket den har været nogle år nu...
Tre gange indenfor to uger lykkedes det vores hunde at opnå førstepræmier på udstillinger. Naskur fik sin allerførste førstepræmie på Islandsk Fårehundeklubs udstilling i Randers d. 26. maj 2007, hvor Eili samtiddig fik sin anden førstepræmie. Den første fik han på Dansk Kennel Klubs udstilling i Århus d. 12. maj 2007.
Det er sjovt at fotografere børn. Senest har jeg fotograferet min nevø Malte og min niece Liv. To glade unger som du selv kan se i galleriet.
Billederne er taget på 2 forskellige tidspunkter, men det fremgår vist tydeligt at Liv er i sin "prinsessefase" - ihvertfald er lyserødt en farve der endnu ikke er gået af mode...
Så er der lagt nogle billeder i galleriet af vores egne Islandske Fårehunde: Naskur (Grimsnes' Naskur - 17496/2004) og Eili (Gladur Eilifur - 00070/2006). Du kan se billederne i galleriet.
Begge hundene er hanner, Naskur er fra august 2004 og er avlsgodkendt og Eili er fra November 2005 og er blevet avlsgodkendt i december 2007. Hvis du vil vide mere om dem er du velkommen til at kontakte os på
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
. Du kan også finde mere information i hundedatabasen på DKKs Hundeweb.
Jeg var taget et smut til Odense lørdag d. 17. februar for at se de islandske fårehunde der var tilmeldt Dansk Kennel Klubs internationale udstilling. Jeg nåede kun at se de islandske fårehunde, men har fået at vide, at der deltog mere end 3.500 hunde fordelt på knap 220 racer. Du kan se billeder af nogle af de deltagende islandske fårehunde i galleriet.
Den islandske fårehund er oprindeligt en urnordisk spidshund - en type der har været kendt i norden siden jægerstenalderen. Med de nordiske vikingers bosættelse på Island kommer hunden til øen - deraf navnet islandsk fårehund. Det første indtryk man får af en islandsk fårehund er glæde og venlighed.
Der er kommet flere billeder i galleriet. Senest fra hyrdehundetræning i islandsk fårehundeklubs regi. På trods af, at de færeste bruger den islandske fårehund til det oprindelige formål - at vogte får - er der en stigende interesse for at træne disse egenskaber og dermed bevare den islandske fårehunds instinkt som hyrdehund.
Det er fascinerende, at lave noget sammen med sin hund, der baserer sig på samarbejde mellem begge parter samtidig med, at det placerer hunden i det, der kan kaldes "hundens rette element". Gå ind på galleriet og se selv, hvad det er jeg mener...
